Søgemaskineoptimering forkortes SEO da det kommer af den engelske betegnelse Search Engine Optimisation (UK engelsk) eller Search Engine Optimization (US engelsk).
SEO er fællesbetegnelsen for de tiltag man kan udføre for at gøre en hjemmeside og dets undersider synlige på Google og de andre søgemaskiner.
SEO kan deles op i 2 hovedkategorier: On Page optimering og Off Page optimering.
On Page optimering handler om alle de metoder man kan anvende på selve hjemmesiden og i den bagvedliggende kode (HTML-koden). Nogle af de vigtigste ting at huske er:
Tekster / Content: Det er vigtigt at hver enkelt side holder sig til et rimeligt afgrænset emne og at teksterne er indeholder de vigtigste søgeord for emnet.
Overskrifter: Tekstens overskrift/titel og undertitel bør indeholde de vigtigste søgeord i flere varianter.
Meta tags: Sidens title tag skal indeholde de vigtigste søgeord for sidens emne. Description tag bør indeholde en kort beskrivelse af sidens indhold - igen indeholdende søgeord i flere varianter og former. Keyword tag'et er ikke vigtigt, men kan udfyldes med 3-4 vigtige søgeord med komma imellem.
Off Page optimering handler primært om processen at skaffe sig indgående links til hjemmesiden (linkbuilding). Sekundært om at sikre sig at den server, som sitet ligger på er optimalt kørende, hurtig nok til at afvikle trafikken og at den har en høj oppetid.