Hvad er Google Quality Score

Google Quality Score er en målestok for din Google Adwords kampagnes kvalitet set med Google's øjne.

Jo højere Quality Score desto bedre placering får du af din annonce. En høj Quality Score kan give en bedre placering end en konkurrents annonce, selv om du byder lavere klikpris. Omvendt kommer du til at betale mere for en høj position af annoncen ved en lav Quality Score.

Google "ønsker" at dine Google Adwords kampagner opfylder nogle kvalitetskriterier, som bl.a. involverer:

Søgeord: Det er vigtigt at de søgeord du har valgt til kampagnen er relevante i sammenhængen mellem annoncetekst og landingssiden.

Annoncetekst: Det er vigtigt at din annoncetekst indeholder et eller flere relevante søgeord - eller synonymer som er kendte af Google *). Det er vigtigt at annonceteksten overordnet holder sig indenfor de af Google bestemte kvalitetskriterier (som ikke er eksakt kendte).
*) Bemærk at Google ikke kender alle synonymer for alle danske ord. Du kan derfor risikere at blive "straffet" p.g.a. dårlig sammenhæng, hvis Google ikke kan se sammenhængen.

Landingssiden: Det er vigtigt at din landingsside opfylder Google's kriterier for en god landingsside. For det første skal den indeholde søgeordet (eller et synonym), men også afspejle den besøgendes forventning til indholdet.

Generelt kan man sige at Google vil belønne en kampagne, hvor der er god sammenhæng mellem søgeord, annoncetekst og landingssiden.

Google måler Quality Score på en skala fra 1 til 10 og viser den pr. søgeord i din søgeordsoversigt under kampagnen. Det kan kræve erfaring eller lang tids tests at få en høj Quality Score.